torsdag den 24. juli 2008

Ugerne op til afrejse

Så er der mindre end to uger til vi skal afsted til Peru. Vores afrejse dato er d. 6 august. Vi skal flyve fra Hamburg og mellemlande i New Jersey, og så videre til Lima. Der skal vi overnatte en nat sammen med missionærene Olga og Flemming. Dagen efter flyver vi så til Cusco, hvor vi skal bo. Vi er super spændte på at se byen, vores lejlighed, menigheden og mange andre ting.
Vi har egentlig ikke så meget at skrive endnu, men vi synes alligevel det kunne være lidt hyggeligt at fortælle jer lidt om vores forbederelser.
De seneste uger har vi begge arbejdet, og det skal vi også blive ved med indtil vi skal rejse. Så forberedelserne sker ind i mellem. Vi har også fået alle vores vaccinationer nu, og fået købt det nødvendige medicin ind. I går var vi ude og snakke med Nanna og Mads, som boede i Cusco hele sidte år. Det hjalp rigtigt meget at høre lidt mere om det hele, og specielt fordi de selv har været i samme situation som vi står i nu.
De næste to uger kommer til at gå med at pakke, arbejde, og sige farvel til alle vores venner og familier. Så der bliver nok at se til.

Men der kommer mere fra os senere når vi nærmer os afrejse. Så slut for nu. :)