onsdag den 17. december 2008

Den sidste uge har været fyldt med en masse gode oplevelser.
Her kommer lidt af dem:

I fredags var vi inviteret hjem til Liliana (præstefruen) for at lære at lave Aji de gallina. Det er en meget kendt og god peruansk ret. Så nu har vi fået udvidet vores mad-repetoire. Bagefter spiste vi selvfølgelig maden, og sad og hyggede et par timer bagefter. En dejlig eftermiddag! Om aftenen tog vi hen i kirken for at sidde og spille og synge lidt. Milton havde været til eksamen hele eftermiddagen, og kom hjem da vi var i kirken. En fra kirken der hedder Agni kom forbi for at snakke med Milton, og vi blev alle inviteret op til pølser og brød. En virkelig hyggelig aften også!
Om lørdagen havde vi volleyball i parken som vi plejer. Men bagefter havde vi lejet en projektor, og viste en julefilm i kirken. Der kom rigtigt mange unge, og også nogle som ikke normalt kommer i kirken, så det var fedt! Bagefter legede vi en masse sjove lege og hyggede.
Søndag efter gudstjenesten, lånte vi bilen og kørte til Pisaq. Hver søndag er der et kæmpe markede på plazaen i byen. Her gik vi rundt et par timer og fik købt lidt julegaver og hyggede.
Mandag er vores ugentlige fridag, og i mandags havde vi aftalt med Liliana at vi skulle forkæle os selv lidt, og derfor tog vi hen til en af hendes gamle venner, som ejer en salon. Her blev Carina og Liliana klippet, og Karen fik en ansigtsbehanling. Så vi var alle som nye kvinder da vi kom ud derfra!
Tirsdag havde Flemming fødselsdag, så derfor havde vi bagt boller (om natten), og så spiste vi sammen med præstefamilien. En hyggelig start på en god dag.
Om aftenen skulle vi have julefrokost sammen med Olga og Flemming, og Moises, som bor hos dem. Det var et overdådigt festmåltid, med alt hvad der hører sig til ved en julefrokost. Vi nævner i flæng: Tunmousse, lækker fisk, frikadeller på rugbrød med rødbeder, kylling, masser af slik, kage, frugt mm. Men det langt bedste var en rugbrødsmad med frikadelle på! Det er kun anden gang vi har fået rugbrød siden vi forlod Danmark.


Til pølser og brød hos præsteparret.

Her ser vi det glade fødselsdags'barn', med en lille kondor-bamse under armen.
Og så skal det da også lige nævnes at den hedder Kondoren Kurt.

Det dejlige julefrokostbord. MUMS!

Alle de unge, efter film. Her leger vi hviskeleg. Og det kan vi da lige hilse og sige er lidt sværere når det ikke er på ens eget sprog. Hehe.

I køkkenet hos Liliana, hvor vi laver Aji de gallina.