Vi er kommet godt hjem fra missionskonference og er så heldige at have besøg af vores chef, missionssekretær Anne Grønbæk. Sammen med hende og Olga og Flemming var vi i går - torsdag - på udflugt.
Sådan ser vi ud når kameraets selvudløser fanger os sammen med både Anne, Olga og Flemming.
Her står 4/5 af LM's folk i Cusco på en inka-trappe.
Stedet her hedder Moray, og var et sted inkaerne brugte til at undersøge i hvilke højder de forskellige afgrøder kunne gro. De var nu ganske kvikke, må vi indrømme.
Her er vi i mini-zoo hvor der bla er kondorer. Sådan nogle kan være pænt grande med et vingefang på op til 3 meter. Heldigvis æder de kun ådsler, så vi var (håber vi da..) ikke i stor fare da vi sad ved en kondor og endda rørte den.
Vi syntes det så lidt fedt ud med alpacaer og papegøjer i et og samme billede.