Farverige papegøjer i fri natur. Ikke værst, ikke værst.
Ihukommende den kære evergreen "Træk en gammel sweater på" tog vi lige på en frisk fisketur. Vi forsømte dog både at lade skægget stå(!?) og trække en gammel sweater på. Pga. manglende bid badede vi bagefter noget ventetid i floden. Efter sigende er der alligatorer i floden, dem så vi dog heldigvis ikke noget til.
Et monster stort træ inde i junglen og så lige os.
Vi så flere aber på "abe-øen". De levede frit, men var mere eller mindre tamme, hvilket jo lidt var en skam.
Det regnede en masse så i princippet var det jo ganske godt med gummistøvler. Problemet opstod først da vandpytterne og mudderet blev så dybt at det ikke rakte. Så kunne man ellers gå med søer i støvlerne, men det var jo bare en del af oplevelsen, så det tog vi med godt mod.