Så er vi tilbage med flere sjove, pudsige og spændende betragtninger og oplevelser.
Vi går jo fortsat på sprogskole, men nu er der kun 1 uge tilbage -i hvert fald i denne omgang. Måske vil vi senere på året tage et par uger, men det kommer lige an på om der er tid og behov.
I denne uge er vi begyndt at tage bussen til sprogskolen en gang imellem også. Det er jo nærmest en hel kulinarisk oplevelse ;) Når man stiger på skal man spidse rigtig godt ører for at finde ud af hvor minibussen går hen. Typisk en halvvoksen dreng stikker hovedet ud af bussen og så råber han ellers en farlig masse navne på steder monster hurtigt og så må man jo skynde sig at stige på hvis man tror det stemmer med hvor man skal hen. I en sådan en minibus kan der sagtens stoppes godt 20 mennesker ind, så hvis man skulle gå hen og få en siddeplads er man rigtig nok heldig! Vi har ikke taget et billede af det endnu, men når vi engang gør det, kan vi da lige lægge et billede af det ud så I kan se hvordan pladsforholdene er.
Ellers oplevede vi noget lidt pudsigt for et lille stykke tid siden. Vi gik lige så stille og handlede i et supermarked tæt på os, mens vi nynnede lidt med på musikken der kom ud i butikkens højtalere. Pludselig kiggede vi begge på hinanden og var helt paf, for det gik op for os hvad det var vi hørte: Natasja. De spillede simpelt hen dansk musik i et peruansk supermarked. Det synes vi altså var ret så sjovt, og så var det da først for alvor svært at lade være med at synge med...
I søndags var vi på vores første tur uden for Cusco. Flemming og Olga foreslog os at vi kunne tage ud på en smuk køretur til nogle saltminer en god times kørsel fra Cusco, og vi slog selvfølgelig til med det samme. Så efter gustjenesten tog vi ellers afsted på et et-dags-eventyr. Køreturen var utroligt smuk. I kan jo bare se billederne, selvom de kun viser lidt af hvordan det var! Vi holdt frokostpause på vejen hvor vi så sad og spiste vores medbragte mad, mens vi nød bjergudsigten. Da vi kom frem til saltminerne var vi i første omgang lidt forundrede for vi havde i vores uvidenhed troet det var en slags miner inde i bjerge, men sådan var det ikke. Det var simpelt hen en hel masse saltkar midt ude i den fantastiske natur, som lokalbefolkningen udvinder en hel masse salt af. Udover at det har denne praktiske funktion er det jo så også en turistattraktion. Der var dog næsten ingen andre end os den dag. Det var helt utroligt at gå derude mellem saltkarene og bare nyde det hele. Man kunne næsten miste pusten så flot var det. Igen: Billeder kan altså desværre ikke helt beskrive oplevelsen, men de kan dog give et lille indblik i vores dejlige dag. På vej hjem blev det mørkt udenfor, mens vi hyggede og sang i bilen. Peru er også flot når det er mørkt! Smukt at se ned over Cusco om aftenen.
