fredag den 26. september 2008

Marked i Cusco

I dag var vi på et marked, fordi vi havde hørt at man kunne købe friske blomster. Da vi ankom var det vildt stort, og de havde alt fra frugter til kød over blomster, krydderier, souvenirs, små spisesteder og alt muligt andet. Vi kom forbi et område hvor de solgte kød, og til vores store forskrækkelse lå der midt i det hele to komuler og 'kiggede' op på os. Dette fantastiske syn havde vi lige lyst til at dele med jer!

Men det var et rigtigt hyggeligt sted, hvor alt lå fremme, delt op i gange hvor man kunne gå rundt og kigge. Vi brugte rigtig lang tid på at gå rundt og nyde synet af friske frugter og blomster - dog med undtagelse af komulerne!

Inka-skuespil

I søndags var tog vi efter gudstjenesten en taxa ud til inka-ruinerne i Sacsayhuaman, som ligger lidt udenfor Cusco. Her var der nemlig en skole der skulle opføre et udendørs skuespil om hvordan mændene i inka-tiden skulle igennem en masse prøver for at gå fra dreng til mand.
Det var vældig spændende og det foregik (som sædvanlig) i flotte bjerg-omgivelser.
Dog var det en smule skræmmende også, for selvom prøverne i inka-tiden af og til medførte døden, syntes vi nu ikke at skoledrengene ligefrem behøvede at udføre prøverne henover rigtige gløder og blive slået med noget pisk-lignende i virkeligheden. Gisp!
Ikke desto mindre var det en dejlig eftermiddag, og så var det endda ikke længere væk end at vi kunne gå sammen med en ordentlig flok peruanere og skuespillere tilbage til Cusco.

fredag den 19. september 2008

Rally i Andesbjergene!

I morges (eller rettere: nat) stod vi op kl 03.30, for vi havde fundet ud af at der var rally-løb fra Cusco og til en anden by. Det kunne vi jo simpelthen ikke gå glip af! Så vi havde fået lov til at låne bilen, og Moisés ville også gerne med, og så havde vi jo også en privat guide. Meget praktisk med vores knap så gode stedssans. Vi kom afsted og efter at have kørt en halv time oppe i bjergene, helt ude ved kanten, i hårnålesving (så selv Carina ikke var helt glad for det!), kom vi til det perfekte sted!


Efter at have ventet en lille halv time, kom bilerne, en af gangen. Der var lidt over 40 biler i alt. Der var super god stemning, og man stod og heppede, da bilerne kom susende forbi i fuld fart!
Og som om det ikke var nok, så var naturen HELT vildt flot! Så der var lidt for en hver smag. Vi havde fundet et super godt sving, hvor det det gav en ordentlig støvsky når de kom forbi. Så da vi kom hjem, havde vi støv helt oppe i næseborene!

Der var nok ca 30 mennesker der hvor vi stod, men vi kunne se op af bjerget at det var VILDT mange mennesker. Der var dog ikke så mange piger, og slet ikke hvide, så jeg følte mig lidt alene på billedet! - for Karen og Moises havde stillet sig op på en lille høj for at lege gangsters! De troede at de var SÅ smarte (og jeg fortalte dem ikke, hvad jeg syntes, hehe)
Da vi kom hjem, var bilen bare VILDT beskidt, så vi vaskede den. Det udviklede sig dog med tiden til en 'mindre' vandkamp. Men det var nu egentlig meget rart, for jeg tror vi havde lige så meget brug for at blive vasket som bilen!!



Her er lige et lille videoklip, så i kan få en fornemmelse af hvad vi så! Det er dog ikke så fedt som i virkeligheden!
Men alt i alt var det en super fed tur, som vi aldrig vil glemme.

Fødselsdagsfejring



I onsdags var vi 4 unge fra kirken der holdt en lille overraskelses-fødselsdag for én af de unge der af og til har kigget ind i kirken. Vi havde en kage med lys i med og så bankede vi ellers på døren og sang fødselsdagssang. Hans mor var dog indviet i planerne, så hun havde også bagt kage, og senere fik vi endda varm mad. Det var en enormt hyggelig aften hvor vi fik snakket, sunget lidt, holdt andagt, leget inkaer (Carina slap med livet i behold -bare rolig), gået tur mm. En fødselsdag er nu en god anledning til at lære hinanden bedre at kende og forhåbentlig give lidt mere lyst til at kigge ind i kirken lidt oftere.

Vi har købt Olga og Flemming...


Eller dvs. vi har opkaldt to skraldespande efter dem. Ikke noget symbolsk eller fjendskab eller noget, skraldespandene er såmænd bare med til at gøre hverdagen festlig ligesom de kære to.
Vi var på marked og fik endelig købt to skraldespande til vores værelser. Vi var liiiige ved at købe to grå, men da vore øjne faldt på intet mindre end en frø-skraldespand og en panda-skraldespand havde vi ikke noget valg. Vi MÅTTE simpelt hen slippe de der ca. 5 kr ekstra pr. skraldespand for at få lidt ekstra kolorit på tilværelsen - eller i hvert fald lejligheden. Her på billedet har vi fundet ud af, at "toppen" af skraldespandene kan bruges som hjelm. Jo jo, det er såmænd en langtidsinvestering i fald der kommer krig ;) Alle latterlige køb kan retfærdiggøres på den ene eller den anden måde...

mandag den 15. september 2008

Karens tur til Juliaca

Fredag d. 12. var vi 5 unge fra menigheden der tog en tur til Juliaca. En tur med bus på ca. 6-7 timer. Der skulle vi på et kursus i lederskab blandt unge om lørdagen. Carina kunne desværre ikke komme med pga. sygdom. Dagen indeholdt foredrag, gruppearbejde, leg, sport, lovsang mm. Vi var 25 unge fra de lutherske kirker i Arequipa, Juliaca og så selvfølgelig os fra Cusco.

Vi sang lovsang og bad sammen en times tid om eftermiddagen. Det var dejligt at opleve det åndelige fællesskab med andre unge i Peru.
Om aftenen var vi nogle der gik en tur ned i byen hvor vi hyggede og legede. Når man leger her er der altid en castigo (straf) til taberen. Det er vældig morsomt :)

Alt i alt havde vi et par virkelig gode dage hvor vi lærte hinanden bedre at kende i sjov og alvor, samt lærte en del om hvordan vi som unge bedst kan være ledere.

Sygehus-ophold

Jeg har haft ondt i maven i en lille uges tid, og derfor vurderede Olga at jeg skulle et smut på sygehuset. Da vi kom der op, var det et meget fint sted, og de kunne engelsk, hvilket er super rart når man skal prøve at forklare symptomer. Efter undersøgelsen, vurderede de at jeg skulle indlægges. Jeg fik en fin stue, med masser af plads, og seng til Karen. Jeg fik lagt drop, og taget blodprøver, og så skulle man ellers bare vente...
Men heldigvis var der masser af folk der var venlige og kom og besøgte mig.

Her har jeg fået besøg af Milton (præsten i kirken) og af Moises. Så vi sad og hyggede og så landskamp; Portugal- Danmark. FED kamp!!!
Men det var godt nok svært at bevæge sig rundt, når man havde en slange i hånden, og skulle have det dumme stativ med ALLE steder - selv på toilettet :D
Men efter en enkelt overnatning, vurderede lægerne at det ikke var så slemt alligevel, og at det nok bare var en maveinfektion. Så jeg blev sendt hjem igen - SKØNT!
Så nu spiser jeg lidt piller, og er godt på vej til at have det super igen!
Men det var sjovt at opleve hvordan et sygehusvæsen fungerer i udlandet - og der er kun en ting at sige til det - vær glad for det danske sygehusvæsen! :)

torsdag den 4. september 2008

Lidt flere billeder fra Juliaca...

Juliaca... Ikke nogen vidunderlig smuk by.
Da vi kørte gennem byen, så vi en bil, læsset med LEVENDE får. Det var ikke noget der så vildt behageligt ud for de stakkels får. Dem havde vi ret ondt af!!


I Juliaca har de også en Cristo Blanco (hvide Jesus) ligesom i Cusco


På vores tur rundt i Juliaca, besøgte vi en lokal skole. HELT andre skoleforhold end man er vandt til i DK. Der var op til 40 børn i hver klasse (dog ikke lige da vi så skolen :)
Vi besøgte også den norske skole, hvor missonærbørnene går i skole.

Tur til Juliaca


Vi unge i kirken opfører "prædikenen" som dukkespil

Vi holdt hyggelig grillfest i kirken, så vi kunne tjene penge til nye instrumenter

Ofringen vi overværede i Juliaca

Vi mødte nogle alpacaer på vores vej hjem mod Cusco.

Søndag efter kirketid rejste vi til Lima for at sætte nogle fingeraftryk og andet fysisk hårdt arbejde. Det skete ,ed formålet at få et identifikationskort som er nødvendigt for at bo her i Peru. I den anledning fik vi også lige tid til at se en smule på Lima.
Derfra fløj vi til Juliaca for at besøge de norske missionærer der. En af missionærerne viste os lidt af byen, bl.a. den lokale "Cristo Blanco"-figur. Der fik vi helt konkret set behovet for mission. Mens vi sad og nød udsigten kom der nemlig nogle af Juliacas beboere og ville ofre til den lokale bjergånd tæt op af Kristus-figuren for at få tilgivelse. Det var en meget specielt oplevelse der var spændende, men i særdeleshed også trist.
Derudover er der her lidt billeder af lidt af hvert der er sket siden sidst.