fredag den 26. september 2008

Inka-skuespil

I søndags var tog vi efter gudstjenesten en taxa ud til inka-ruinerne i Sacsayhuaman, som ligger lidt udenfor Cusco. Her var der nemlig en skole der skulle opføre et udendørs skuespil om hvordan mændene i inka-tiden skulle igennem en masse prøver for at gå fra dreng til mand.
Det var vældig spændende og det foregik (som sædvanlig) i flotte bjerg-omgivelser.
Dog var det en smule skræmmende også, for selvom prøverne i inka-tiden af og til medførte døden, syntes vi nu ikke at skoledrengene ligefrem behøvede at udføre prøverne henover rigtige gløder og blive slået med noget pisk-lignende i virkeligheden. Gisp!
Ikke desto mindre var det en dejlig eftermiddag, og så var det endda ikke længere væk end at vi kunne gå sammen med en ordentlig flok peruanere og skuespillere tilbage til Cusco.